Skov- og Naturstyrelsen

Plant for vildtet – En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger

Lidt om braklægning

EU´s regler om udtagning af landbrugsarealer (braklægningsordningen) rummer en række muligheder for vildtvenlig drift. Desværre udnyttes disse muligheder kun i mindre grad. En større udnyttelse af mulighederne i braklægningsordningen vil i særlig grad kunne give vildtbestandene et løft. For jagtbare arter gælder dette især agerhøns, fasaner og harer.

Allerede ved udlægningen af ens brakarealer kan man tænke på vildtet. Brakarealer i markskel, langs skovkanter, levende hegn og vådområder har størst værdi, og i stedet for at braklægge hele marker vil det være langt bedre at sprede brakarealerne ud.

Et brakareal på 300 x 200 meter ( 6 ha.) har en randzone på 1000 meter. Hvis vildtet opholder sig 50 meter på begge sider af randen er der 10 ha til rådighed for vildtet.

Hvis brakarealet i stedet bliver fordelt i 20 meter brede brakstriber over hele ejendommen, som reglerne giver mulighed for, vil der være en rand på 3000 meter. Vildtet vil i dette tilfælde have hele 36 ha til rådighed.

Vildtstriber i brakmark

Man kan også bruge 20 meter brakstriber til at splitte meget store marker op i mindre marker eller udjævne skæve hjørner i en mark. Hvis sådanne brakstriber udlægges med spildfrø og/eller kombineres med isåning af vildtvenlige arter, vildtstriber, slåede striber, sprøjtefri randzoner m.m forøges ikke alene det areal vildtet kan benyttet, der vil også være mere føde på arealet, hvilket giver grundlag for tættere bestande.

Reglerne for især landbrugets støtteordninger ændres hyppigt og de kan være svære at forstå. Kontakt derfor altid en landbrugskonsulent for at få afklaret, om den påtænkte udnyttelse af mulighederne i braklægningsordningerne er i strid med reglerne.