Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2009
Forord
Vores smukke, velplanlagte land er ikke blevet smukt og velplanlagt af sig selv. Det er i høj grad resultatet af planlægning centralt og decentralt.
Vores tradition for fysisk planlægning har altid haft som mål at afbalancere de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen med hensynet til kvalitet, miljø og beskyttelse af naturen, så alle interesser tilgodeses og samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Derfor har vi i dag et harmonisk og velfungerende land med gode udviklingsbetingelser og med en værdifuld natur og spændende landskaber. Dette er bl.a. det synlige resultat af det overordnede princip om, at der skal være en skarp grænse mellem land og by – en balance mellem byer og natur.
Med kommunalreformen har kommunerne fået et nyt »råderum«. Alle kommuner, både de nye sammenlagte og de uforandrede, har fra 2007 fået nye planlægningsopgaver. Der er med kommunalreformen skabt en helt ny fordeling af opgaverne, som betyder at kommunerne får langt mere indflydelse og selvbestemmelse på områder, som tidligere var reguleret af amterne via regionplanerne, især for udviklingen i det åbne land. Kommunerne har således fået øget råderum – både til at beskytte naturen og miljøet og til at beslutte, hvordan areal og naturressourcerne skal udnyttes.
Det væsentligt øgede ansvar, der følger med den større kommunale frihed på planområdet, indebærer også en betydelig større og mere krævende indsats på hele planlægningen af landets fysiske miljø. Med »Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009« får kommunerne et vigtigt redskab til håndtering af den forestående kommuneplanlægning
Oversigten vil gøre kommunerne i bedre stand til at finde vej gennem det sæt af regler og overordnede interesser, som gennem årene er skabt som et enestående grundlag for planlægningen i Danmark. Oversigten skal ses som et katalog over de eksisterende overordnede interesser og krav, som de nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med. Kapitel 2 indeholder desuden de overordnede forudsætninger i form af vedtagne statslige handlingsplaner, sektorplaner m.v., som kommuneplanerne skal spille sammen med.
Oversigten sætter således rammerne for kommuneplanlægningen på hele statens område og for, hvilke hensyn kommunerne skal varetage i deres planer for at undgå en statslig indsigelse. Miljøministeriet lægger samtidig vægt på fremover at styrke den løbende dialog med kommunerne om, hvad der er muligt og hensigtsmæssigt. Målsætningen er at etablere et samarbejde, der kan minimere behovet for statslige indsigelser.
At finde og sikre balancen mellem ønskerne om udvikling og omsorgsfuld tilbageholdenhed er den fysiske planlægnings grundprincip, og »Oversigten« bidrager som et værktøj, kommunerne skal bruge for at kunne løse de forestående planopgaver.
Miljøminister Connie Hedegaard.
Oversigten udgør et øjebliksbillede af de planlægningsmæssige vilkår, som de tager sig ud her ved indgangen til den nye tid, men udviklingen har fart på, og der stilles stigende krav til omstilling, fornyelse og opmærksomhed – ikke mindst på planområdet. Det rene og smukke land bevarer ikke sig selv. Det skal tilpasses for at kunne imødekomme fremtidens krav i forbindelse med fx globalisering, ændringerne i erhvervsstrukturen og den stigende efterspørgsel på en attraktiv beliggenhed for boliger og erhverv. Der er derfor i den seneste Landsplanredegørelse 2006 opstillet en række planlægningsmæssige pejlemærker, som skal gælde for hele landet:
- Der skal være forskel på land og by.
- Udviklingen skal komme hele Danmark til gode.
- Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet.
- Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen.
- Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret.
En af de vigtige udfordringer for både staten og kommunerne bliver samspillet i forbindelse med den fremtidige natur- og vandplanlægning. Her har staten ansvaret for den overordnede del af planlægningen med fastsættelse af bindende vand- og naturkvalitetsmål og retningslinier, mens kommunerne skal udmønte planerne i konkrete handlinger. Det kræver et tæt parløb.
Arbejdet med planstrategien og muligheden for at revidere kommuneplanen for særlige emner eller områder giver kommunerne mulighed for at tage fat på de emner, som umiddelbart er af størst betydning for kommunen inden for de nærmeste år. For de resterende emner vil jeg anbefale, at kommunerne – i første omgang – indarbejder regionplanens retningslinier uændret i kommuneplanen. Derved får kommunerne et nyt samlet plandokument, der omfatter alle de emner, som kommunerne fremover skal planlægge efter.
Danmark har en lang tradition for at varetage natur- og miljøhensyn samt bæredygtig udvikling i den fysiske planlægning. Med de nye kommuneplaner får kommunerne gode muligheder for at tage såvel helheds- som lokalhensyn i den fysiske planlægning inden for rammerne af de overordnede interesser.
Det er mit håb, at den fremtidige kommuneplanlægning vil gavne borgerne på både kort og lang sigt med en bæredygtig udvikling i byerne og i landdistrikterne, med kvalitet i fremtidens byer og landskaber og med beskyttelse af natur og miljø i harmoni med den erhvervsmæssige og økonomiske udvikling.
Jeg ønsker kommunerne god arbejdslyst med de nye spændende planopgaver.
Connie Hedegaard
Miljøminister
| 