Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2009
Kapitel 2
Overordnede forudsætninger
De nye kommuneplaner kommer til at fungere som grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen af en række sektorlove, fx miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af planlovens § 11, stk. 4, at kommuneplanen ikke må stride mod den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, mod regler og beslutninger, som miljøministeren har udstedt efter planlovens § 3 for at sikre landsplanmæssige interesser og mod eventuelle landplandirektivbestemmelser om detailhandel og landsplandirektivet for hovedstadsområdet.
Kommuneplanen må desuden ikke stride mod en vandplan, en Natura 2000- plan, handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljømålsloven, en Natura 2000-skovplan og en råstofplan. Det er tillige et krav, at kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for hvordan kommuneplanen forholder sig til bl.a. disse overordnede forudsætninger. Der er redegjort nærmere herfor i kapitel 4.
I afsnit 2.1. nedenfor gives en kort introduktion til de nævnte planer m.v., som kommuneplanen ikke må være i strid med, og der gives link til yderligere oplysninger.
Der findes desuden en række statslige programmer og handlingsplaner, som kommunerne naturligvis også skal lægge til grund for deres kommuneplanlægning. De mest centrale af disse med betydning for kommuneplanlægningen er beskrevet i afsnit 2.2.
2.1.
Den regionale udviklingsplan
Regionsrådene er efter planlovens § 10 a, stk. 1 forpligtet til at sikre, at der foreligger en regional udviklingsplan for regionen. Den regionale udviklingsplan skal være et redskab til at fremme regionernes vækst og bæredygtige udvikling. Udviklingsplanen udtrykker regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af regionen på tværs af sektorområder. De regionale udviklingsplaner vil ikke indeholde præcise udpegninger.
Den regionale udviklingsplan skal - på grundlag af en helhedsvurdering - beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder, samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse samt kultur.
Et forslag til regional udviklingsplan skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode. Da de første regionsråd først træder i fuld funktion den 1. januar 2007 – et år inde i den første valgperiode – skal regionsrådene prioritere arbejdet med de regionale udviklingsplaner højt fra starten, så planerne kan foreligge inden den 1. januar 2008. Det er forudsat, at der bliver etableret en løbende dialog mellem kommunerne og regionen om de regionale udviklingsplaner. Dialogen vil blandt andet blive forankret i de kontaktudvalg, der oprettes mellem kommunerne og regionerne. Den regionale udviklingsplan forventes udviklet på baggrund af bl.a. indspil fra regionens kommuner, så den efter forhandling med kommunerne kan blive en sammenfatning og koordinering af de kommunale strategiønsker og planer. På erhvervsområdet baseres de regionale udviklingsplaner på de regionale erhvervsudviklingsstrategier.
Statslige regler om detailhandel
Efter planlovens § 5 e skal miljøministeren fastsætte regler for beliggenheden af dagligvarebutikker over 3.000 m² og udvalgsvarebutikker over 1.500 m² samt regler for beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre og aflastningsområder, der kan rumme mere end 3.000 m² bruttoetageareal. Ministeren skal desuden fastsætte regler for beliggenheden af de centrale byområder i hovedstadsområdet.
Regeringen nedsatte i efteråret 2005 et Udvalg for Planlægning og Detailhandel, som afgav en betænkning om detailhandelsreglerne i juni 2006. Udstedelsen af eventuelle statslige regler om detailhandel afventer en ændring af planlovens regler herom på baggrund af udvalgets betænkning. Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden 8. november til 8. december 2006. Retningslinjerne i Regionplan 2005 gælder således indtil videre, og kommunernes planlægning må ikke være i strid med disse regler, § 5 c.
Landsplandirektiv for hovedstadsområdet
Hovedstadsområdet har karakter af ét sammenhængende bysamfund og er Danmarks eneste storbysamfund i international sammenhæng. Det stiller særlige krav til planlægning på tværs af administrative grænser, og der er særlige regler for den overordnede planlægning i hovedstadsområdet.
Efter planlovens § 5 j skal miljøministeren fastsætte de overordnede principper for byudvikling og rekreative hensyn mv. i et landsplandirektiv, som fra 1. januar 2007 skal erstatte de overordnede principper i HURs Regionplan 2005.
Den resterende del af Regionplan 2005 gives retsvirkning som et landsplandirektiv indtil kommunerne har revideret kommuneplanerne. Det fremgår af Oversigtens tekst i kapitel 3, hvor der gælder særlige regler for kommunerne i hovedstadsområdet.
Vandplaner med handleplaner
Mål for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner som følge af miljømålsloven. Indtil der foreligger en vedtaget vandplan, er recipientkvalitetsmålsætninger og tilhørende retningsliner for vandløb, søer og kyster fortsat gældende med retsvirkning som landsplandirektiv, og kommunerne skal fortsat arbejde for, at disse målsætninger opnås.
Formålet med de statslige vandplaner, der skal vedtages senest
22. december 2009, er at samle vandplanlægningen og dens proces for både overfladevand og grundvand som følge af vandrammedirektivet. Samtidig indføres et nyt målsætningssystem, der fastsætter miljømål for alle vandforekomster, kapitel 6 i miljølovsloven. Hvis regionplanernes krav til vandforekomsterne er højere som følge af krav fra særligt beskyttede områder såsom badevand, internationale naturbeskyttelsesområder o.a. – er det disse krav, der skal følges.
Vandplanens bindende karakter er fastlagt i miljømålslovens § 3, stk. 2, hvorefter statslige myndigheder, regionale udviklingsråd og kommunalbestyrelser ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Den kommunale planlægning skal således tage højde for den statslige vandplan og dens indsatsprogram. Kommunen skal med udarbejdelse af den kommunale handleplan i 2010 fastlægge, hvilke tiltag kommunen vil iværksætte for at målsætningerne kan opnås i 2015.
Vandplanlægningen har sammenhæng til en lang række planemner i kommuneplanen. Derfor skal der også her i forbindelse med kommuneplan 09 tages højde for den kommende vandplan. Det drejer sig bl.a. om følgende emner: Udlæg af arealer til byzone, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, jordbrugsmæssige interesser, skovrejsningsområder, lavbundsarealer samt til naturområder og naturbeskyttelsesinteresser.
Derudover er der et naturligt overlap til en række sektorplaner, som kommunen skal udarbejde. Det gælder: Spildevandsplan, vandforsyningsplan og indsatsplaner for konkrete indvindingsoplande, Agenda 21-plan og eventuelt naturplan. Tidsplan for arbejdet med vandplanen fremgår af bilag 1.
Natura 2000-planer med handlingsplaner
Natura 2000-planerne har sammenhæng til en række af kommuneplanens emner. Kommuneplanen skal sikre, at der tages højde for de kommende Natura 2000-planer.
Efter miljømålslovens kapitel 14 udarbejder miljøministeren en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder. Planen kan opdeles efter geografiske områder. Natura 2000-planen skal indeholde en basisanalyse, mål for tilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder og et indsatsprogram. Regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en vedtaget Natura 2000-plan, herunder vedtagne kommunale handleplaner, jf. § 48 i miljømålsloven. Forslag til Natura 2000-planen skal offentliggøres senest den 22. december 2008, og planen skal være endeligt vedtaget senest den 22. december 2009.
Kommunalbestyrelsen udarbejder senest 6 måneder efter Natura 2000-planens offentliggørelse et forslag til en handleplan til gennemførelse af Natura 2000-planen inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Den kommunale handleplan skal være vedtaget senest den 22. december 2010. Planen skal ikke omfatte de arealer, der er omfattet af skovlovens regler om Natura 2000 skovplaner, se næste afsnit. Tidsplan for arbejdet med Natura 2000 planen fremgår af bilag 1.
Den kommunale handleplan skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen og skal for nærmere afgrænsede lokaliteter, internationale beskyttelsesområder eller naturtyper og arter bl.a. indeholde en prioritering af kommunens forvaltningsindsats, oplyse om forventede metoder og forvaltningstiltag for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus samt angive mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter.
Ifølge skovlovens § 14 skal miljøministeren udarbejde en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder. I planen skal ministeren fastsætte de målsætninger, som er nødvendige for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne.
Natura 2000-skovplanerne vil blive udarbejdet og offentliggjort parallelt med Natura 2000-planerne efter miljømålsloven.
Statslige myndigheder og kommunalbestyrelser er bundet af en vedtaget Natura 2000-skovplan ved udøvelse af beføjelser efter lovgivningen.
Regional råstofplan
Efter råstoflovens § 5 a skal regionsrådet udarbejde en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Et forslag til råstofplan skal offentliggøres senest d. 1. januar 2008. Kommuneplanen må ikke stride mod en råstofplan.
Indtil en råstofplan efter § 5 a træder i kraft, er kommunalbestyrelsen bundet af retningslinier i Regionplan 2005 for anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden. Tilladelser til indvinding af råstoffer må ikke stride mod planlægning efter lov om planlægning eller miljømålsloven.
Statslig trafikplan
Trafikstyrelsen for jernbane og færger udarbejder på vegne af staten mindst hver fjerde år (første gang i 2007) en statslig trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten (Jf. lov om trafikselskaber, Lov nr. 582 af 24. juni 2005). Planlovens § 11 e angiver, at der i kommuneplanerne skal indgå en redegørelse for kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan.
Den statslige trafikplan – der må forventes at omhandle al eller hovedparten af persontrafikken på det statslige skinnenet - skal redegøre for statens overvejelser og fremlægge statens prioriteringer.
Planen skal bl.a. indeholde oplysninger om politiske og økonomiske servicemålsætninger for den offentlige servicetrafik samt en beskrivelse af besluttede statslige projekter og dispositioner, der berører kapaciteten på jernbanenettet og disses samspil med den eksisterende offentlige servicetrafik (lov om trafikselskaber). Den statslige trafikplan udarbejdes for at sikre god koordination mellem planerne for den statslige, regionale og lokale offentlige servicetrafik og for at give trafikselskaberne mulighed for at indrette planerne for deres trafik i forhold til den statslige offentlige servicetrafik. Kommunerne og trafikselskaberne høres om trafikplanen.
2.2. Statslige programmer, handlingsplaner mv.
Fælles fremtid - udvikling i balance
Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling fra 2002 »Fælles fremtid - udvikling i balance« tager afsæt i, hvordan Danmark yder sit bidrag til at fremme en global og national bæredygtig udvikling, hvor der sættes fokus på hensynet til fremtidige generationer og på at beskytte naturen. Regeringen peger på 8 mål og principper for at skabe en bæredygtig udvikling:
1. Velfærdssamfundet skal udvikles, og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning.
2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle og vi skal opretholde et højt beskyttelsesniveau.
3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne.
4. Ressourcerne skal udnyttes bedre.
5. Vi skal yde en aktiv international indsats.
6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer.
7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling.
8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt.
Disse principper er fortsat bærende for kommuneplanlægningen.
Landsplanredegørelse 2006: Det nye Danmarkskort
Landsplanredegørelse 2006 er regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark. For at sikre sammenhæng mellem den decentrale planlægning i kommunerne og den centrale planlægning opstiller landsplanredegørelsen fem pejlemærker for den fysiske planlægning og inddeler Danmark i fem typer af områder: Hovedstadsområdet, Sjælland, Østjylland, de mellemstore byregioner og yderområderne. Inddelingen i de fem typer af områder tjener til at sammenfatte de geografisk forskellige hovedproblemstillinger, som den fysiske planlægning står over for de forskellige steder i landet.
Hjemlen for landsplanredegørelsen skal findes i planlovens § 2, hvorefter miljøministeren er ansvarlig for den sammenfattende fysiske landsplanlægning og for, at der foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor. Efter nyvalg til Folketinget afgiver miljøministeren en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen.
Med kommunalreformen sker der en fornyelse af planlægningen, og i denne nye situation skal landsplanredegørelsens fem pejlemærker gælde for den fysiske planlægning i Danmark:
1. Der skal være forskel på land og by.
2. Udviklingen skal komme hele Danmark til gode.
3. Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet.
4. Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen.
5. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret.
For at sikre den bedst mulige balance mellem aktiviteter og hensynet til naturen, miljøet og landskabet igangsætter Miljøministeriet i samarbejde med kommuner, regioner og andre en række dialogprojekter.
Landdistriktspolitik og landdistriktsprogrammet
Det er en national interesse, at yderområdernes udvikling sker med udgangspunkt i områdernes særpræg og styrkepositioner, og at befolkningen sikres gode levevilkår. Der er i dag øget fokus på de værdier som naturen, landskabet og kulturmiljøet rummer. Landdistrikterne kan tilbyde en række af de kvaliteter, som efterspørges og som kan medvirke til at skabe rammerne for bosætning og erhvervsudvikling.
En flersidig anvendelse af landbrugsjorden under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier kan være med til at fremme ønsket om attraktive landdistrikter.
Regeringen har opfordret kommunerne til at udarbejde en lokal landdistriktspolitik, som kan være et redskab til at opnå sammenhæng mellem den fysiske planlægning og sektorpolitikkerne i landdistrikterne. I regeringens Landdistriktsredegørelse 2002 er det udtrykt således: »Det er vigtigt, at kommuner og amter tager ansvar for udviklingen af landdistrikterne og tænker på tværs af de traditionelle sektorgrænser. Mange kommuner anser deres kommuneplan som en plan for landdistrikterne. Men det er ikke tilstrækkeligt. Kommunerne opfordres derfor til at udforme en særskilt politik for landdistrikterne.«
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2004 udgivet en vejledning til kommuner og de daværende amter om lokal landdistriktspolitik. Pjecen kan findes på: www. im.dk/publikationer/ udv_landdistrikterne/index.htm
Styrken ved en landdistriktspolitik er lokal fokus og en aktiv borgerinddragelse. Samspillet mellem en formuleret politik for landdistrikterne, en kommuneplanstrategi og de konkrete retningslinier for arealudlæg kan give den enkelte kommune et overblik over kommunens interesser i den samlede udvikling i kommunens landdistrikter og i det åbne land. På den måde kan kommunen få mulighed for at skabe synergi mellem kommunens ønsker og muligheder for at fremme natur- og miljøhensyn i planlægningen. Kommunen kan således definere rammerne for aktiviteter, som kan fremme den ønskede udvikling i kommunen, herunder hvordan den kommunale planlægning konkret og aktivt kan bidrage til at understøtte udviklingen i landdistrikterne.
Regeringens Landdistriktsprogram 2007-2013 sætter fokus på initiativer, der skaber nye arbejdspladser i landdistrikterne, fremmer øget værditilførsel i fødevaresektoren gennem anvendelse af ny viden og innovation, forbedrer levevilkårene i landdistrikterne og bidrager til etablering af bæredygtige landskaber, varieret natur og sundt miljø.
Fiskeriudviklingsprogrammet
Fiskerierhvervets særlige vilkår i de fiskeriafhængige områder bør tages i betragtning i kommuneplanlægningen og i vid udstrækning sammentænkes med de særlige vilkår, der gælder for yderområderne og landdistrikternes udvikling, se evt. www.fiskeriudvikling.dk
Inden for rammerne af den Europæiske Fiskerifond vil der blive udarbejdet et nationalt program, der blandt andet har til formål at sikre livskvaliteten i de fiskeriafhængige områder.
Regionale jordbrugsanalyser
Statsforvaltningerne skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplanerne.
Vandmiljøplan III
Regeringen indgik den 2. april 2004 aftale om vandmiljøplan III, hvorefter den positive udvikling, der var sat i gang med de to første vandmiljøplaner skulle fortsætte. Vandmiljøet skal forbedres yderligere gennem reduktioner i udledningen af kvælstof og fosfor, naturbeskyttelsen skal fortsat forbedres, og de nabogener, som skyldes landbrugsdrift, skal begrænses. Der er derfor igangsat en bred indsats for at nedbringe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer.
Strategi for miljø og sundhed
Med strategien »Miljø og sundhed hænger sammen« fra 2003 ønsker regeringen at skabe overblik over miljøfaktorers betydning for sundheden og at fastsætte mål og initiativer. Strategien skal skabe en fælles ramme for et styrket samarbejde mellem myndighederne i den fremtidige indsats.
Et af formålene med at opnå et godt miljø er at begrænse negative miljøpåvirkninger og dermed forebygge negative påvirkninger af befolkningens sundhed. Eksempler er indsatsen for at nedsætte luftforurening, dæmpe støjkilder samt sikre kvaliteten af drikkeog badevand. Kommuneplanlægningen er et af virkemidlerne til at nå strategiens mål.
Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
Fysisk aktivitet har stor betydning for sundhed og trivsel. Regeringen har i sit sundhedsprogram »Sund hele livet 2002-2010« prioriteret en indsats for at øge befolkningens fysiske aktivitetsniveau.
Fra den 1. januar 2007 får kommunerne hovedansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme, eftersom kommunerne har et stort potentiale for at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
I forhold til specielt fysisk aktivitet har kommunerne en særlig tilgang via den fysiske planlægning. Kommunerne bør tænke hensynet til borgernes sundhed ind i den fysiske planlægning og etablere rammer, der motiverer til fysisk aktivitet. Som eksempler kan nævnes cykelstier, rekreative områder, skolegårde, legepladser, sportsfaciliteter og idrætshaller etc.
Sund hele livet kan findes på www.folkesundhed.dk
Regeringens vejstøjstrategi og støjbekendtgørelsen
Regeringens vejstøjstrategi fra 2003 skal fungere som et redskab for myndigheder og borgere, der vil tilrettelægge en omkostningseffektiv lokal støjindsats. I vejstøjstrategien gives et samlet bud på gene- og helbredseffekter af vejstøj, og der er foretaget beregninger af støjvirkemidlernes effekt og økonomi for at finde frem til de mest omkostningseffektive virkemidler. Sammen med 10 statslige initiativer giver det en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj. Strategien er målrettet kommuneplaner, da 85-90 % af de støjbelastede boliger i Danmark er belastet med støj fra kommuneveje.
Et EU støjdirektiv fra 2002 sætter krav om støjkortlægning og støjhandlingsplaner i bl.a. større sammenhængende byområder. Direktivet indebærer, at der i 2007/08 skal udarbejdes kortlægning og handlingsplaner for Storkøbenhavn og på de største veje. Odense, Aalborg og Århus omfattes af direktivet senest 2012/13, mens det for andre kommuner vil være frivilligt at udarbejde støjkort og handlingsplaner.
Støjdirektivet beskriver muligheden for, at der i forbindelse med støjkortlægningen også kortlægges »stilleområder« henholdsvis i byer og i det åbne land. Når stilleområder er kortlagt, ligger der i direktivet en forpligtelse til at følge indsatsen op med en handlingsplan. Udpegning af stilleområder skal ske koordineret med udpegningen af fx større uforstyrrede landskaber.
Miljøzoner
Miljøministeriet er ved at udarbejde en nyt lovforslag om miljøzoner, der skal gøre det muligt for de største byer at indføre miljøzoner for at reducere luftforureningen med partikler fra trafikken. Lovforslaget vil betyde, at kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense frivilligt og uden forudgående ansøgning kan beslutte at etablere miljøzoner indenfor de i lovforslagets fastsatte rammer. Lovforslaget ventes vedtaget i december 2006.
Miljøministeriet oprettede i 2003 en tilskudspulje til eftermontering af partikelfiltre på lastbiler og busser, netop for at understøtte udviklingen af miljøzoner med krav om partikelfiltre på de ældste køretøjer.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, herunder vejledningen om loven
Siden juli 2004 har planmyndigheder – primært amter og kommuner – været pålagt at miljøvurdere planer og programmer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det drejer sig især om planer indenfor en række sektorer, som fastlægger rammer for fremtidige anlæg samt om planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
Loven stiller kun krav om, at planer og programmer, som tilvejebringes i medfør af lovgivningen, skal miljøvurderes. Planlægning, der tilvejebringes på myndighedens eget initiativ og ikke er reguleret ved lov, bekendtgørelse, cirkulære eller lign., er derimod ikke omfattet af kravet om miljøvurdering. Planlovens plantyper såsom kommune- og lokalplaner er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering.
Formålet med »Lov om miljøvurdering af planer og programmer« er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer, som kan påvirke miljøet væsentligt, for derved bl.a. at fremme bæredygtig udvikling. Samtidigt gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planer og programmers indvirkning på miljøet.
En ny vejledning om miljøvurdering af planer og programmer skal lette de planlæggende myndigheders arbejde med disse miljøvurderinger. Vejledningen giver en uddybende beskrivelse af de lovgivningsmæssige krav til såvel indhold som proces samt giver praktiske anvisninger på, hvordan sådanne miljøvurderinger kan udarbejdes. Vejledningen forventes i løbet af 2007 at blive fulgt op af en eksempelsamling, og den findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk/Emne/Planlaegning/ Miljoekonsekvenser/
Kommuneplanlægningen og forurenet jord
Amternes – og efter 1. januar 2007 regionernes – kortlægning af registrerede forurenede jorder og fastlæggelsen af indsatsområder, hvor regionerne vil prioritere oprydningsindsatsen, har stor betydning for kommuneplanlægningen. Det vil have betydning for den fremtidige anvendelse af disse arealer – eller i hvert fald takten for mulighederne for ændret anvendelse. Samtidig må kommunerne overveje, hvor forurenet jord kan genanvendes i større bygge- og anlægsprojekter.
Retningslinier for etablering og sanering af højspændingsanlæg
Når det overordnede transmissionsnet for elforsyningen skal udbygges, skal der tages hensyn til både økonomiske og landskabelige interesser. De gældende statslige retningslinier på dette område blev fastlagt af Miljø- og Energiministeriet i 1995 og er senere lempet i 2004 og 2005 i retning af større muligheder for kabellægning. Retningslinierne fastlægger principperne for valg mellem luftledninger og jordkabler, og der er dermed foretaget en generel og overordnet afvejning imellem økonomiske og landskabelige hensyn. I det omfang kommunerne skal planlægge for højspændingsanlæg, er de bundet af retningslinierne, som kan findes i sammenskrevet form på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk/sw15080.asp
Opstilling af vindmøller på land
Den 29. marts 2004 blev der indgået en politisk aftale om udskiftning af landbaserede vindmøller. Aftalen rækker frem til udgangen af 2009 og muliggør en fortsat udbygning med vindkraft, samtidig med at ældre og uheldigt placerede vindmøller nedtages. En gennemførelse af aftalen er afhængig af, at der i kommuneplanen udpeges områder til placering af vindmøller. Link til 29. martsaftalen: www.ens.dk/sw13344.asp
Efter 2009 er der ligeledes behov for, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for og udpegede områder til placering af vindmøller, idet elektricitet fra vindmøller også i fremtiden forventes at udgøre en væsentlig del af elforsyningen.
Varmeplanlægning
Varmeforsyningsloven indførte i 1979 en ny offentlig planlægning. På grundlag af en kortlægning af varmebehov og forsyningsmuligheder er landet delt ind i geografisk veldefinerede områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning, dvs. fjernvarme eller naturgas. Uden for de kollektivt forsynede områder dækkes bygningers varmebehov gennem individuelle løsninger typisk oliefyr.
I 1990 blev varmeplanlægningen ændret, og man gik over til et plansystem, hvor alle ændringer behandles gennem projektforslag. Det er kommunernes ansvar at behandle og godkende varmeforsyningsprojektforslag.
Regelgrundlaget er varmeforsyningsloven (lovbekendtgørelse 347 af 17. maj 2005) med bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
Kapitel 2 i bekendtgørelsen fastlægger rammerne for den kommunale varmeplanlægning. I henhold til § 5 skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for at varmeplanlægningen inddrages i forbindelse med den fysiske planlægning, region-, kommune- og lokalplanlægning.
Kulturarv
Kulturarvsstyrelsen har tegnet et danmarkskort over særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Registreringen omfatter kulturarvsarealer af national og regional betydning i det åbne land og i bevarede dele af de middelalderlige bykerner. Kortlægningen er en hjælp til bygherrer og myndigheder, så de allerede i en tidlig fase kan se, om et areal har særlig arkæologisk betydning eller ej. Dermed har de mulighed for at placere byggeri og anlæg på en sådan måde, at det arkæologisk følsomme område ikke antastes. Link til kulturarvsarealer: www.dkconline.dk/html/menu1/kulturarvsearch.htm
Kulturarvsstyrelsens database Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, FBB indeholder oplysninger om landets 9.700 fredede og 375.000 bevaringsværdige bygninger. Derudover findes basisinformationer fra Bygnings- og Boligregistret, BBR om alle eksisterende bygninger. Sagsbehandlere i kommunerne kan over internettet registrere bygge- og plansager, opdatere oplysninger, tilføje fotografier mv. Link: www.kulturarv.dk/fbb
| 