Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2009
Kapitel 4
Kommuneplanens form og redegørelse
Den eksisterende tendens med stor variation i kommuneplanernes form er fastholdt. Som noget nyt er der nu bestemmelser om, at kommuneplanerne skal indeholde retningslinier for en række emner – de emner som tidligere indgik i regionplanerne og i kommuneplanerne. Men lovgivningen er fortsat fleksibel i forhold til, hvordan kommunerne indarbejder disse retningslinier i kommuneplanen.
De nye samarbejder mellem kommunerne stiller nye krav om standardisering af plandata, så det er muligt at sammenligne plandata over kommunegrænserne. Det forventes, at samlingen af planlægningen for det åbne land og byerne, dannelse af nye fagligt bæredygtige planenheder i kommunerne og udvikingen af digitale kommuneplaner kan skubbe til en positiv fornyelse af planlægningen i byerne og i det åbne land.
Statslige mål
- At kommuneplanlægningen udvikles i dialog med de statslige myndigheder og at der udvikles og afprøves nye arbejdsmetoder og skabes nye planpraksis.
- At kommunerne indleder dialog med staten på et tidligt tidspunkt og behovet for statslige indsigelser minimeres.
- At kommunernes planlægning koordineres på tværs af kommunegrænserne.
- At kommuneplanerne udarbejdes på baggrund af standardiserede plandata.
- At miljøvurderingen integreres i planarbejdet og sikrer et højt beskyttelsesniveau.
Krav til den kommunale planlægning
- De nye kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode – det vil sige inden udgangen af 2007 - udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen. Planlovens § 23 a, stk. 1.
- Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold i en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte. Planlovens § 23 f.
- Planstrategier og kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner vedtaget efter 15. september 2006 skal indsendes til staten via PlansystemDK
- De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinier og rammer, skal vises på kort. Planlovens § 11, stk.3. Kortet skal være éntydigt i forhold til ejendomsgrænser mv.
Nyttig information
Kommuneplanen fastlægger på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinier for arealanvendelsen for en række emner – indholdet i de tidligere regionplaner og de tidligere kommuneplaner – og rammer for lokalplaners indhold for de enkelte dele af kommunen.
Kommuneplanstrategien, som starter revisionsprocessen, skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen. Desuden skal den indeholde kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen og en beslutning om, at kommuneplanen enten skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen og hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny 4-årsperiode.
Uddybende bemærkninger
Vejledning om kommuneplanlægning
Skov- og Naturstyrelsen udsender i begyndelsen af 2007 en »Vejledning om kommuneplanlægning«, der gennemgår planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning. Vejledningen vil bl.a. indeholde en systematisk gennemgang af lovens krav til kommuneplanens indhold og tilvejebringelse.
Hovedstrukturen
Kommuneplanens hovedstruktur angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Den skal omfatte hele kommunens geografiske område. Den skal give et overblik over planens indhold og være indgangen til kommuneplanens mere detaljerede afsnit.
Hovedstrukturen kan udformes som et eller flere kort, der beskriver den afvejede sammenfatning af emnerne i kommuneplanen.
Retningslinjer for arealanvendelsen
Planloven fastsætter, at der skal fastsættes retningslinier for arealanvendelse mv. for alle emner nævnt i planlovens § 11 a – »kommuneplankataloget«. Det er emnerne i kapitel 3.
Rammer for lokalplaners indhold
Rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til en række forhold fx fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelse. Der skal være rammebestemmelser for et område, hvis der skal vedtages en lokalplan.
Redegørelse for planens forudsætninger
Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen udgør begrundelsen for kommunelbestyrelsens planforslag.
Redegørelsen skal bl.a. indeholde beskrivelse af:
- Den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse.
- Hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan og kommunens vedtagne strategi for udviklingen
- Beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslove
- De i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommuneplanens geografiske område.
- Handlingsplaner for kommunens realisering af vandplanen og Natura 2000-planen efter §§ 31 a og 46 a i lov om miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
- De i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område.
- Den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.
- Kommuneplanens sammenhæng til kommuneplanlægningen i nabokommunerne.
- Kommuneplanens sammenhæng til den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service.
Miljøvurdering
Kommuneplanen er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af bestemmelserne om miljøvurdering i »Lov om miljøvurdering af planer og programmer«. Agenda 21 – og kommuneplanstrategier vil som udgangspunkt ikke blive omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering, idet det antages, at hverken Agenda 21 eller kommuneplanstrategier normalt fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser.
Der henvises til »Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer«, Miljøministeriet 2006.
Digitale kommuneplaner
Hidtil har kommunerne skullet sende alle planforslag og endeligt vedtagne planer – både strategiforslag, forslag til kommuneplaner, forslag til kommuneplantillæg og lokalplaner samt de endeligt vedtagne planer – til en lang række statslige myndigheder. I det nye plansystem vil der ske en stor forenkling på dette punkt. Fremover vil kommunerne kun skulle indmelde deres planforslag og vedtagne planer et sted, nemlig i et nyt fælles plansystem – PlansystemDK.
Systemet vil indeholde oplysninger om planer, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven. PlansystemDK gør det enkelt for kommunerne at registrere og offentliggøre planforslag samt endeligt vedtagne planer. Samtidig giver PlansystemDK gratis adgang for alle; borgere, virksomheder og andre myndigheder til at læse planforslag og endeligt vedtagne planer. Systemet giver besked til de nødvendige ministerier, når der er nye planforslag i høring.
Ifølge Lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) vedtaget d. 2. juni 2006 kan miljøministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens pligt til at sende planer, planforslag og kommuneplanstrategier til de myndigheder, hvis interesser berøres, skal opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen sender planen, planforslaget eller strategien digitalt til »PlansystemDK«.
Der er i 2006 udarbejdet et cirkulære, hvor disse regler er specificeret. Cirkulæret indeholder bl.a. krav om, at en plan, som indmeldes via PlansystemDK, skal være registreret digitalt, og registreringen skal være opbygget efter den fælles datamodel, PlanDK2. Endvidere skal det juridiske plandokument i pdf- format samt en registrering af planens geografiske udstrækning i GIS- format vedlægges.
Alle nye planforslag vedtaget efter 15. september 2006 skal indsendes til staten via PlansystemDK og bliver tilgængelige for alle via systemet. Loven indebærer herudover, at kommunerne får pligt til inden april 2008 at lægge samtlige gældende planer ind i PlansystemDK.
Ved fremsendelse til systemet skal kommunen aktivt vælge de myndigheder, som skal modtage planen eller planforslaget. Herudover vil det være muligt for kommunen at tilføje andre modtagere af planen efter eget ønske. Det er således fortsat kommunens ansvar at give systemet besked om, hvilke berørte myndigheder, der skal have tilsendt planen eller planforslaget.
De valgte modtagere vil få en meddelelse fra systemet om, at et forslag til eller en vedtaget og offentliggjort plan eller planstrategier indberettet fra den pågældende kommune, samt oplysninger om, hvor den kan findes. Ansvaret for, at e-mailadresserne til de myndigheder, som skal modtage planen, er korrekte, påhviler den enkelte modtagende myndighed.
Plandokumenterne skal dog fortsat offentliggøres efter planlovens regler herom. Den digitale indsendelse af dokumenter til registret erstatter således ikke offentliggørelsen’s krav om annoncering mv.
Kommuneplanens kort
Der er iværksat en række initiativer, som skal sikre en standardiseret opbygning af data og adgang til data.
Arbejdet med overdragelse af amternes data, journaler og IT-systemer til stat og kommuner er organiseret i projekt Kommunalreform og Digital Forvaltning. Der vil blive udviklet datamodeller og standarder for de plandata, der har tilknytning til kommuneplanernes retningslinjer. Standarderne vil bl.a. indeholde bestemmelser om geografiske referencer (grundkort) og nøjagtighed (målestok) for de digitale registringer.
Afgrænsningen af områder i kommuneplanen skal være entydige, både når det gælder afgrænsningen i forhold til de enkelte ejendomme (målstoksforhold og detaljeringsniveau) og når det gælder definitioner. Der tidligere været krav til regionplanlægningen om kort i målestoksforholdet 1:100.000 og 1.25.000. Der vil blive stillet tilsvarende krav om georeference og nøjagtighed til fremtidens digitale kommuneplankort.
De datamodeller, som arbejdsgruppen udvikler, vil sikre dette. Det forventes, at det bliver et krav, at disse standarder følges. Med ændringen af planloven er der åbnet mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes.
| 