Forord

af miljøminister Connie Hedegaard

Regeringen ønsker en stærk hovedstad. Det er et hovedbudskab i regeringens Landsplanredegørelse 2006 og det ligger til grund for Fingerplan 2007, som træder i kraft den 1. juli 2007.

Forslag til Fingerplan 2007 var i offentlig høring fra den 18. januar til 13. april 2007. Det har givet anledning til 105 høringssvar fra de 34 hovedstadskommuner, adskillige kommunesamarbejder, regionerne, ministerier, svenske myndigheder, virksomheder, organisationer, foreninger og borgere. Høringssvarene er et udtryk for et stort fælles engagement i den udfordring det er at sikre sammenhæng i storbyområdets fysiske strukturer til gavn for udvikling af hovedstadsområdet som europæisk metropol og dagligt leve- og arbejdssted af højeste kvalitet.

Høringssvarene har ført til mindre justeringer af forslaget, men de overordnede principper er fastholdt, og er jo også langt hen ad vejen fastlagt i planloven. Det er da også mit indtryk, at høringssvarene bakker op om de overordnede mål og principper i Fingerplan 2007. Mange fremhæver målet om et hovedstadsområde, som står stærkt i den internationale konkurrence, og at Fingerplanen er en velegnet overordnet ramme for den videre kommunale planlægning.

Der synes således at være generel opbakning til Fingerplanens overordnede strategi om at få vækst, miljø og trafikal infrastruktur til at hænge bedre sammen, og også generel opbakning til redskaberne i form af overordnede principper for udlæg af ny byzone, rækkefølgeangivelser, miljørigtig lokalisering og fastholdelse af de grønne kiler. Det er klart, at når det gælder forholdene i den enkelte kommune, er der mange ønsker om, at de planlægningsmæssige udfordringer og plandetaljerne løses på en lidt anden måde. Det er min opfattelse, at det med Fingerplan 2007 er lykkedes at skabe en overordnet ramme, som både sikrer den nødvendige sammenhæng og sikrer råderum og fleksibilitet.

Fingerplan 2007 er nu det fremadrettede, overordnede grundlag for den kommunale planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet. Fingerplan 2007 er grundlaget for kommune- og lokalplaner og administrationen af landzonen.

Fingerplanen og fingerbystrukturen har under skiftende samarbejdsformer dannet basis for snart 60 års planlægning af den samlede hovedstad. Den har sikret de grønne kiler og givet en god udnyttelse af investeringerne i den trafikale infrastruktur. Den har skabt mange af de kvaliteter, vi kan glæde os over i hovedstaden. Det er ikke uden grund, at Fingerplanen er internationalt berømmet og nu er gjort til en del af den danske kulturkanon.

Hovedstadens struktur er et stykke levende kulturarv, som vi skylder fremtidige generationer at tage vare på. Men den skal naturligvis tilpasses, så den kan møde nye udfordringer: Globaliseringen, den internationale storbykonkurrence, Øresundsintegrationen og væksten i befolkning, arbejdspladser og trafik.

Den tiltagende trængsel i biltrafikken er en af de store udfordringer. Den kan imødegås på mange måder. Men den virkning, der kan opnås, afhænger af, hvor storbyens forskellige funktioner og rejsemål placeres i forhold til hinanden og til den trafikale infrastruktur. Derfor kommer vi ikke uden om at tale om miljørigtig lokalisering.

Mange høringssvar beskæftiger sig med de trafikale udfordringer, og fremhæver behovet for forbedringer af trafikbetjeningen og for nye investeringer i både bane- og vejanlæg. Høringssvarene indeholder således mange konkrete indspil til den debat, som vi skal have om vores trafikale fremtid, og som vil få et nyt grundlag, når Infrastrukturkommissionen til efteråret er fremkommet med sin rapport og anbefalinger.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, kommer vi ikke uden om, at det nu engang er en af planlægningens væsentlige opgaver at få placeret store byggerier med mange arbejdspladser eller besøgende trafikalt fornuftigt, – og mange års undersøgelser taler deres tydelige sprog: Jo nærmere på en station et byggeri ligger, jo flere bruger den kollektive transport og jo mindre trængsel er der på vejnettet. Stationsnærhed reducerer myldretidstrafikken på vejene, men det forudsætter gangafstande inden for 600 m fra en station, hvis flere af os skal opleve den kollektive transport som en bedre transportmulighed end bilen.

Det er min klare opfattelse, at det med Fingerplan 2007 er lykkedes at skabe en fleksibel og dynamisk udformning af princippet om miljørigtig lokalisering, som kommunerne kan anvende til at skabe tiltalende bymiljøer med masser af liv.

Det har holdt hårdt gennem årene at beskytte de grønne kiler mod at blive opslugt af den voksende storby, men både den ændrede planlov og Fingerplan 2007 vil styrke beskyttelsen.

Byernes pres på natur og miljø og på det åbne land er særlig stort i hovedstadsområdet. Landsplanredegørelsens pejlemærke om at der skal være forskel på by og land, er derfor særlig vigtigt i landets største byområde, hvor det hele let kan flyde sammen i et karakterløst bylandskab. Vi skal sørge for at styrke byområdernes tæthed, bykvalitet og identitet, og samtidig fastholde det åbne land, naturområder og kulturlandskaber som væsentlige tilskud til bylivet.

Det bliver nu kommunernes opgave at udvikle de rekreative tilbud og natur- og landskabskvaliteterne i hovedstadens grønne struktur, og det forudsætter, at kommunerne koordinerer planlægningen indbyrdes i langt højere grad end tidligere.

Fingerplan 2007 sætter rammer for kommunernes udbygning, men rummer ingen konkrete arealudlæg. Kommunerne får ansvaret for den konkrete arealdisponering, herunder udlæg af ny byzone. Samtidig får kommunerne mulighed for at planlægge mere langsigtet. Det forudsætter, at kommunerne angiver en rækkefølge for deres byudvikling og byomdannelse ud fra overordnede og kommunale hensyn. Det vil give kommunerne større fleksibilitet, end de hidtil har haft, med forhandlinger om nye arealudlæg hvert 4. år. Men det forudsætter også, at hver enkelt kommune påtager sig et regionalt ansvar.

Jeg ser frem til et øget samarbejde med og mellem kommunerne om hovedstadsområdets udvikling og planlægning. Det forudsætter et regionalt perspektiv at videreudvikle byens kvaliteter som metropol og som arbejds- og levested. Kommunerne vil opleve, at det fælles ansvar for at sikre en attraktiv hovedstad giver stadig større behov for at se ud over kommunegrænsen. Over Sundet, ud på Sjælland, og til de konkurrerende storbyregioner i vores nærområder: Stockholm, Berlin, Hamburg og Amsterdam.

Fingerplan 2007 består af to dele:
• Politisk redegørelse
• Regler med bemærkninger (det juridisk bindende direktiv)

Fingerplanen er ledsaget af en sammenfattende redegørelse for planens miljøpåvirkninger med et overvågningsprogram. Der vil blive gjort status over overvågningen i forbindelse med Landsplanredegørelserne og de data, analyser m.v. om regionale udviklingstræk, som Miljøministeriet stiller til rådighed for den kommunale planlægning.

Hovedstadsområdets planlægning bygger på dialog. Vi skal have etableret et gensidigt inspirerende samspil om en fælles udviklingsstrategi. De regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier og regionsrådenes udviklingsplaner vil bidrage med nye perspektiver som input til den kommunale og statslige planlægning.

Som opfølgning på Landsplanredegørelse 2006 og Forslaget til Fingerplan 2007 er der allerede igangsat en række konkrete dialogprojekter mellem staten og kommunerne, som vil blive vigtige input til en løbende videreudvikling af planen. Folketinget vedtog den 30. maj 2007 en ændring af planloven med nye detailhandelsbestemmelser. Miljøministeriet vil på den baggrund igangsætte processen med at udarbejde et tillæg til Fingerplan 2007 for planlægning af detailhandel.

Jeg ser frem til dialogen med kommunerne og planlægningens øvrige parter om den langsigtede udvikling af Fingerplanen. De kommunale planstrategier, som følger senere på året, de regionale udviklingsplaner, dialogprojekterne og Infrastrukturkommissionens betænkning bliver væsentlige indspil til den videre dialog om de overordnede fysiske rammer for hovedstadsområdets udvikling.

Connie Hedegaard
Miljøminister